Hvad er astma?

It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Hvad er astma?

Astma er en kronisk sygdom i luftvejene. Ved astma svulmer slimhinderne i luftvejene op, slimproduktionen stiger, og musklerne omkring luftrøret trækker sig sammen. Det betyder, at der kan komme mindre luft ind og ud af lungerne, hvilket kan gøre det svært for personen med astma at trække vejret.

Hvor almindelig er astma?

Astma er en relativt almindelig sygdom, 300 mio mennesker verden over, lever med astma. Den er mere almindelig i de industrialiserede lande, og de nordiske lande står relativt højt på denne liste. Astma rammer mennesker af alle køn og med forskellig baggrund. Olympiske atleter, berømte ledere, kendte og almindelige mennesker lever gode og aktive liv med astma.

Hvad er årsagen til astma?

Ingen ved med sikkerhed, hvordan astma opstår, men astma har en tendens til at være arvelig, og du har større risiko for at udvikle astma, hvis nogen i din familie allerede har det.

Børn med eksem eller fødevareallergi er også mere tilbøjelige til at udvikle astma end andre børn.

Miljøfaktorer spiller også en rolle. Allergi over for pollen, husstøvmider eller kæledyr øger din risiko for at udvikle astma. Udsættelse for tobaksrøg, luftforurening eller andre luftvejsirriterende stoffer, kan også forårsage astmasymptomer.

hvad er astma

Astmasymptomer

Tegn og symptomer på astma er:

  • Hoste
  • En hvæsende eller pibende lyd, når du trækker vejret
  • Trykken for brystet eller tyngdefornemmelse i brystkassen
  • Åndenød eller vejrtrækningsbesvær
  • Øget slimproduktion

Symptomerne varierer fra person til person og over tid. For personer med svær astma er det almindeligt at opleve flere symptomer, mens personer med lettere former for astma måske kun har et enkelt symptom og kun i særlige situationer.

Nogle personer med astma får primært symptomer i visse situationer. Det kan for eksempel være, når luften er kold, når de anstrenger sig fysisk, når de indånder luftvejsirriterende stoffer som cigaretrøg, eller når de er forkølede. Andre har mere vedvarende symptomer, og de oplever ofte en forværring i forbindelse med for eksempel forkølelse.

Få mere at vide om, hvad der udløser astmasymptomer, og hvad du kan gøre for at håndtere dem.

Astmaanfald

Lejlighedsvis kan symptomerne på astma forværres, og du kan opleve vejrtrækningsproblemer. Dette kaldes et astmaanfald. Tegn på et astmaanfald kan være:

  • Kraftigt hvæsende vejrtrækning
  • Hoste, der ikke holder op
  • En strammende fornemmelse i brystet
  • Talebesvær
  • Følelse af angst eller panik
  • Blegt, svedigt ansigt
  • Blå læber eller fingernegle

Astmaanfald kan forekomme pludseligt og i varierende sværhedsgrad. Situationen kan blive alvorlig, da de glatte muskler omkring luftvejene svulmer op og gør det vanskeligt at transportere luft ind og ud af lungerne.

Se vores tips til håndtering af astma for at få mere at vide om, hvad du kan gøre, hvis du får et astmaanfald.

banner

Astmadiagnose

Astmasymptomer starter ofte i barndommen, men sygdommen kan også udvikle sig i voksenalderen. At stille astma diagnosen, herunder at bestemme den rigtige type astma, kan tage tid.

Astma diagnosticeres og behandles normalt af din praktiserende læge. I tilfælde, hvor der er tvivl om diagnosen, eller hvis astmaen er vanskelig at behandle, kan der være brug for hjælp fra en allergi- eller lungespecialist.

Din læge vil måske spørge dig om, hvilke tegn og symptomer du har oplevet, og hvor længe du har oplevet dem. Lægen vil måske også gøre følgende:

  • Gennemgå din sygehistorie (herunder åndedrætssygdomme i din familie)
  • Foretage en helbredsundersøgelse, der kan involvere en undersøgelse af dine ører og øjne, din næse og hals, dit bryst og dine øvre luftveje
  • Bede dig om at gennemføre en lungefunktionstest, der måler, hvor hurtigt du kan tvinge luft ud af dine lunger (“peak airflow”), og den mængde luft du kan indånde og udånde (“spirometri”). Som led i lungefunktionstesten kan det også vurderes, hvor hurtigt forsnævringen af luftvejene ændres efter indtagelse af medicin

Der er nogle flere ting, din læge kan gøre, hvis din astma udløses af allergier. Få mere at vide om allergisk astma og hvordan den diagnosticeres, her.

Andre sygdomme kan komplicere diagnosticering og behandling af astma. Det er derfor vigtigt, at disse udredes og behandles tilstrækkeligt.

Astmatyper

Astma kan inddeles i en række forskellige typer, afhængigt af hvad der udløser den.

  • Allergisk astma – Astma, der udløses af allergener som pollen, dyr (skæl), husstøvmider og skimmelsvampe. Allergisk astma responderer ofte godt på behandling med inhalerede steroider
  • Ikke-allergisk astma – Den næsthyppigste form for astma, der udløses af luftvejsirritanter, såsom tobaksrøg, kold luft eller luftvejsinfektioner. Ikke-allergisk astma forekommer hyppigere hos voksne end hos børn. Denne type responderer mindre godt på behandling med inhalerede steroider
  • Anstrengelsesudløst astma – Astma, hvor vejrtrækningen forværres ved motion eller fysisk aktivitet. Den menes at være forårsaget af tørre slimhinder i luftvejene i forbindelse med øget vejrtrækning
  • "Astma, der debuterer i voksenalderen" – Astma uden et allergisk element, der udvikler sig i voksenalderen, og som forekommer signifikant hyppigere hos kvinder
  • Astma med kronisk luftvejsobstruktion – Længerevarende astma kan forårsage vævsskader og forandringer, der fører til kronisk luftvejsforsnævring.
  • Astma som skyldes overvægt – Hos personer med svær overvægt ses der undertiden svær obstruktion uden den tilknyttede tilstedeværelse af eosinofil inflammation
  • Astma ved overfølsomhed over for salicylsyre – Ses oftest hos patienter med næsepolypper
  • Svær astma – I de seneste retningslinjer for behandling astma, fra Global Initiative for Asthma (GINA) står der, at svær astma har sin egen fremtoning.

Der kan være overlap af de forskellige typer af astma og det kan sommetider være svært at skelne mellem dem. Uanset hvilken type astma, du har, er det, der virkelig betyder noget, at du gør alt, hvad du kan, for at kontrollere din astma. Tag astmakontroltesten for at få en idé om, hvor godt din astma er under kontrol.

Astmatyper

Sværhedsgrader af astma

For mange er astma en relativt let sygdom. For 8% af alle personer med astma er symptomerne så generende, at de anses for at være alvorlige. Der kan være variationer af, hvor slem (svær) astmaen er. Sværhedsgraden af astma er defineret af behovet for lægemidler, der er nødvendige for at kontrollere symptomer og forebygge astmaanfald.

Let astma

Ved let astma oplever du som regel symptomer mindre end to gange om måneden. Symptomerne kan være mere end to gange om måneden, men mindre end dagligt. Ved let astma er der typisk ingen symptomer ved regelmæssig eller periodevis brug af lave doser inhalerede steroider.

Moderat astma

Ved moderat astma oplever du som regel symptomer de fleste dage og vågner op med astma én gang om ugen eller mere. Astma anses for at være moderat, hvis den er velkontrolleret med et lavdosis inhaleret steroid i kombination med langtidsvirkende ß2-agonister (LABA).

Svær astma

Ved svær astma har du som regel symptomer de fleste dage og vågner mindst én gang om ugen eller mere, pga din astma, eller har lav lungefunktion. Sværere former for astma defineres ved niveauet af kontrol med eksisterende lægemidler. Ved svær astma er astmaen ikke under kontrol på trods af behandling (i henhold til GINA-anbefalingerne) eller forværres ved højdosisbehandling.

Astmaen forbliver ikke den samme, men ændrer sig med tiden. Vær opmærksom på, hvilke astmasymptomer du oplever, og hvor ofte du har dem. Hvis du bemærker en forskel i sværhedsgraden af din astma, skal du tale med din læge.

Forbedring af din astma

Uanset hvad du oplever, og om du har let, moderat eller svær astma, skal du huske på, at du altid kan forsøge at forbedre dine symptomer og forebygge astmaanfald. God astmahåndtering hjælper dig med at leve og være så aktiv som muligt. Daglige aktiviteter behøver ikke, bogstaveligt talt at få dig til at tabe pusten. Astma behøver ikke at føles sådan her. Du kan tage kontrollen tilbage.

Hvad er astma?
 

Astma er en almindelig kronisk sygdom – læs mere om symptomer, typer, årsager og diagnosticering.

Astmabehandling
 

Forstå målene med astmabehandling og de forskellige behandlingsmuligheder, der kan hjælpe dig med at få en bedre vejrtrækning.

Få kontrol over din astma

Vi kan ikke helbrede astma, men du kan få kontrol over din astma. Få mere at vide om, hvad det vil sige at have kontrol over sin astma.