Håndtering af astma

It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Håndtering af astma er en løbende proces

Formålet med håndtering af astma er at lindre og kontrollere symptomer og forebygge astmaanfald og dødsfald. Det er en kontinuerlig cyklus med disse trin:

  • Vurder astmaen – Dine symptomer, mål, nuværende behandling, risikofaktorer, komorbiditeter (andre sygdomme eller tilstande) og alt andet om din nuværende situation
  • Juster behandlingen sammen med din læge – Foretag ændringer i din ikke-medicinske eller medicinske astmabehandling og
  • Gennemgå respons – Hold øje med, hvordan ændringer af behandlingen forbedrer eller ændrer din astma og dit velbefindende

God håndtering af astma kræver, at du er opmærksom på, hvordan din krop reagerer i forskellige situationer. Her er nogle ting, som du kan prøve, og som kan reducere eller helt stoppe dine astmasymptomer.

body 1

Undgå astmatriggere

Der er meget, du kan gøre for at undgå at forværre din astma. Vær opmærksom på, hvad der påvirker din astma, og hvad der gør, at du kan trække vejret godt. Du skal gøre alt, hvad du kan, for at undgå triggere, som du ved forværrer din astma.

Astma er ofte relateret til de faktorer, der udløser eller forværrer symptomerne, også kaldet triggere. Almindelige astmatriggere omfatter:

  • Allergener som f.eks. pollen, skæl, skimmelsvamp osv.
  • Rygning
  • Forkølelse og luftvejsinfektioner
  • Luftforurening
  • Temperaturændringer og udsættelse for kold luft
  • Psykisk stress og rastløshed
  • Refluks – (sure opstød)
  • Træning
  • Visse lægemidler

 

body 2

Det er vigtigt at tilpasse sig hverdagen og miljøet, så astmaen udløses så lidt som muligt. Klik på punkterne nedenfor for at få nogle gode tips og tricks, der kan hjælpe dig med at overvinde astmatriggere.

Bevægelse

Hvis du nogensinde har haft symptomer, når du har været udsat for kulde, bør du overveje at undgå at dyrke motion udendørs på kolde og frostklare dage.

  • Sørg for at varme godt op, før du begynder at træne
  • Hvis det er et problem at løbe, så prøv at svømme, da det kan give mindre udtørring af luftvejene
  • Undgå at dyrke motion på dage med høje pollental
  • Hold dig i form, da det vil hjælpe dig med at holde din astma under kontrol
  • Vær opmærksom på, at motion ikke bør undgås helt, hvis du har astma, da de langsigtede helbredsmæssige fordele ved motion er veldokumenterede. Hvis du har bekymringer vedrørende at dyrke motion, fordi du har astma, skal du spørge din læge eller sygeplejerske til råds

Pollen

Udendørs:

  • Vær så vidt muligt indendørs, når der er meget pollen i luften
  • Husk din medicin
  • Undgå eller begræns udendørs aktiviteter (f.eks. sport), hvis du oplever svære symptomer
  • Brug solbriller eller cykelbriller for at få mindre pollen i øjnene
  • Brug om nødvendigt en pollenmaske, så du ikke indånder luft med pollen
  • Hvis du er allergisk over for svampesporer, bør du undgå at opholde dig i skoven, når det er fugtigt eller lige har regnet

Indendørs:

  • Sørg for at lufte godt ud, så du får et godt indeklima, men undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der oftest er mest pollen i luften
  • Pollen kan sætte sig i tøj, der tørres udendørs. Brug i stedet tørreloft eller tørrekælder. Alternativt kan du bruge tørretumbleren i pollensæsonen. Det er ikke godt at tørre tøj indenfor, fordi det giver et meget fugtigt og dårligt indeklima
  • Rengør grundigt en gang om ugen, og fjern pollen, der sætter sig på støv i hjemmet
  • Tag eventuelt et brusebad før sengetid for at vaske pollen ud af håret
  • Hvis der er et ventilationsanlæg i boligen, skal det kontrolleres, om det er muligt at installere et pollenfilter

Støvmider

Støvmider lever i stoffer og gulvtæpper, men de er mikroskopiske, så du kan ikke se dem. Her er nogle måder, hvorpå du kan reducere mængden af støvmider i dit hjem:

  • Vask dyner og puder ved 60 °C mindst 4 gange om året, og tør dem i en tørretumbler
  • Vask sengetøj ved 60 °C mindst hver 14. dag
  • Brug en madrasbeskytter, og vask den ved 60 °C mindst 4 gange om året
  • Luft ud i 5-10 minutter tre gange om dagen. Du skal desuden lufte ud, når der er meget fugt i lokalerne fra aktiviteter som bad, brusebad og madlavning
  • Oprethold en temperatur på mindst 20 °C i alle rum. Hvis du vil sove køligt, kan du opvarme soveværelset i løbet af dagen og lufte ud og skrue ned for varmen, når du går i seng
  • Rengør grundigt en gang om ugen, og husk at lufte ud under og efter rengøring

Kæledyrsallergier

Kæledyr er almindelige astmatriggere, så du kan tage en test for at se, om du er allergisk over for dyr. Hvis du er allergisk over for kæledyr, kan din allergi blive værre, hvis du arbejder i nærheden af dyr eller har dyr derhjemme. Overvej, om du skal beholde dit kæledyr eller finde et nyt hjem til det, også selvom du ikke i første omgang har kæledyrsallergi. Her er nogle ting, du kan gøre, hvis du har et kæledyr eller er udsat for andre dyr.

  • Lad ikke kæledyr komme ind i soveværelset eller op på sofaen
  • Sørg for at rengøre dit hjem grundigt en gang om ugen
  • Det kan være nødvendigt for de af dine venner, der har kæledyr, som du er allergisk over for, at skifte tøj, før I mødes
  • Hvis du skal besøge et hjem, hvor der bor kæledyr, skal du tale med din læge om muligheden for at tage ekstra medicin i forbindelse med besøget
  • Undgå kontakt med dyr, som du er allergisk over for

 

Hvad du skal gøre, hvis du får et astmaanfald

Her så vi på symptomerne på astma og astmaanfald. Vær opmærksom på disse symptomer – hoste, en hvæsende vejrtrækning, trykken for brystet og/eller opvågning om natten – så du kan reagere hurtigt, hvis et astmaanfald starter.

  • Bevæg dig væk fra den trigger, der startede anfaldet, hvis du ved, hvad det var
  • Hold dig i ro i 1 time for at sikre, at vejrtrækningen bliver bedre

Få akut hjælp fra en læge, hvis du ikke får det bedre, eller hvis din astma hurtigt bliver værre. Få hjælp med det samme, hvis du ser nogen af disse tegn på faresituationer ved astma:

  • Din hurtigtvirkende medicin hjælper ikke særlig længe, eller den hjælper slet ikke. Vejrtrækningen er stadig hurtig og anstrengt
  • Du har svært at tale på grund af din astma
  • Læber eller negle bliver grå eller blå
  • Næsen åbner sig helt op, når personen trækker vejret
  • Huden trækkes ind rundt om ribbenene og halsen, når personen trækker vejret
  • Hjerteslaget eller pulsen er meget hurtig
  • Det er svært at gå

Tal med din læge, hvis du ikke har en plan, eller hvis det er en god idé at få opdateret din nuværende plan.

Hvad er astma?
 

Astma er en almindelig kronisk sygdom – læs mere om symptomer, typer, årsager og diagnosticering.

Astmabehandling
 

Forstå målene med astmabehandling og de forskellige behandlingsmuligheder, der kan hjælpe dig med at få en bedre vejrtrækning.

Få kontrol over din astma

Vi kan ikke helbrede astma, men du kan få kontrol over din astma. Få mere at vide om, hvad det vil sige at have kontrol over sin astma.